Vin Los – gal eller genial?

Du kan sagtens arbejde som model med et par tatoveringer, men 24-årige Vin Los fra Canada har taget skridtet videre… 

Du har helt sikkert set eller hørt om Ric Genest. Måske hans borgerlige navn ikke lige siger dig noget, men han er også bedre kendt som Zombie Boy. og er et hot navn i modeindustrien og har optrådt i diverse musikvideoer – blandt andet med Laga Gaga.

tumblr_m1x1hqdmme1rslalpo1_1280

Ric Genest – nok bedst kendt som Zombie Boy.

Vi ved ikke, hvad du putter i vandet i Montreal, men faktisk er det ikke kun Ric Genest, der er mega-tatoveret model og kommer fra den canadiske by. Mød Vin Los. Du kan lige så godt lære hans navn nu, for hans mål med livet er at blive det mest kendte menneske i verden. Umiddelbart synes du måske, at hans tatoveringer ligner noget, der er tegnet med en sprittusch inden et eller andet smart modeshow, eller at hans kammerater tog pis på ham, mens han sov brandert ud på sofaen, men tatoveringerne er helt og aldeles ægte.

vin-los_Maxime-Girard-Tremblay

Der er lidt prison-tattoo over Vin Los, og så alligevel ikke?

“Mine tatoveringer er egentlig bare bynavne, for at vise, at vi alle sammen er ens. Eller små bidder af sangtekster, der betyder meget for mig”, fortæller Vin Los. “Mange spørger om, jeg ikke vil fortryde mine tatoveringer i ansigtet en dag, men hvis jeg var ubeslutsom af natur, så ville jeg jo nok ikke have gjort det til at starte med”.

vin-los-instagram

Det er altid godt, at have sit navn skrevet på maven, hvis man nu skulle glemme det…

Nå, men i må være dommer over, om Vin Los er gal eller genial. Om han er en budget-version af Zombie Boy eller en original. På den gode måde.

Se mere på: www.vinlos.com